Betjent betydning

Ordet betjent betyder normalt en person, der arbejder som ansat inden for retshåndhævelse, som en politibetjent. Betjent kan dog også referere til en person, der arbejder inden for servicebranchen, f.eks. en servitrice eller en butiksansat. Det afhænger af den specifikke kontekst, ordet bruges i.

Eksempler på brug

• Betjenten hjalp mig med at finde vej.
• Jeg har bedt om en betjent til at løse problemet.
• Der var en venlig betjent på patrulje i området.
• Hun spurgte betjenten om hjælp til at bære sine indkøb.
• Min bror drømmer om at blive betjent en dag.
• Vi blev stoppet af en betjent for at køre for hurtigt.
• Der var en betjent til stede under demonstrationen.
• Betjenten gav en advarsel til bilisten for at tale i telefon under kørslen.
• En betjent blev kaldt til stedet for at håndtere konflikten.
• Jeg føler mig tryg, når der er betjente i nærheden.

Synonymer

• Politi
• Politibetjent
• Betjent
• Ordningsmagt
• Politimand

Antonymer

• Civilist
• Borger
• Almindelig person
• Ikke-uniformeret person

Etymologi

Ordet betjent stammer oprindeligt fra det gamle danske ord betient, som kommer fra tysk be-dienen, der betyder at tjene eller betjene. I dag bruges betjent i betydningen af en politibetjent eller en ansat i en forretning eller virksomhed, der betjener kunder. Ordet har altså rødder i ideen om at betjene eller tjene andre.

sans • hidtidig • nazisme • implicere • temperament • mega- • paulun • mar. • rigtig •