Konstituerende betydning

Ordet konstituerende betyder at etablere, udpege eller nedsætte noget, f.eks. en komité, et udvalg eller en forsamling, som har til formål at varetage bestemte opgaver eller beslutninger. Det bruges ofte inden for politik og organisationer for at beskrive processen med at etablere en midlertidig eller permanent struktur.

Eksempler på brug

• Den konstituerende forsamling mødtes for at vælge en ny formand.
• De konstituerende elementer af projektet blev diskuteret grundigt.
• Konstituerende generalforsamlinger afholdes normalt hvert år.
• Der er behov for en konstituerende ændring af vedtægterne for at løse problemet.
• Den konstituerende faktor i beslutningen var tidspresset.
• Lederen af det konstituerende udvalg præsenterede deres forslag på mødet.
• De konstituerende medlemmer af bestyrelsen blev valgt af aktionærerne.
• En konstituerende handling var nødvendig for at etablere det nye selskab.
• Samtlige konstituerende parter er enige om den foreslåede løsning.
• Konstituerende dokumenter skal underskrives af alle interessenter.

Synonymer

• grundlæggende
• etablerende
• oprindelige
• skabende
• stiftende

Antonymer

• midlertidig
• fungerende
• interimistisk

Etymologi

Ordet konstituerende stammer fra det latinske ord constituere, som betyder at oprette eller at udpege. På dansk refererer konstituerende til noget, der etablerer eller udpeger noget andet, typisk i forbindelse med at etablere eller udpege en person eller en gruppe til en bestemt rolle eller funktion. Det kan f.eks. forekomme i politiske sammenhænge, hvor konstituerende myndigheder udpeger en person til at udføre en bestemt opgave eller repræsentere en gruppe.

essentielt • infrastruktur • hero • hegemoni • ilden • propaganda • igennem • ferm •